Hvad er en osteopat – og hvordan kan jeg hjælpe dig?

Har du smerter, spændinger eller føler du dig ude af balance?
Som osteopat hjælper jeg din krop med at finde tilbage i sin naturlige bevægelse og funktion – så du kan få det bedre i hverdagen.

Osteopati bygger på viden om anatomi, neurologi og fysiologi. Med mine hænder som redskab arbejder jeg blidt, men effektivt, med kroppens led, muskler og bindevæv for at reducere spændinger, øge bevægeligheden og fremme kroppens naturlige evne til at hele sig selv.

Mit mål er ikke bare at dæmpe dine symptomer, men at finde frem til årsagen bag dine gener – og give kroppen de bedste betingelser for at genfinde sin balance.

Mange, der kommer hos mig, har prøvet meget andet uden varig effekt. Derfor tager jeg mig altid god tid, lytter grundigt og tilpasser behandlingen til netop dig.

Hvad er en osteopat?

Osteopatiens historie

Osteopatien blev grundlagt af den amerikanske læge og kirurg Dr. Andrew Taylor Still sent i 1800-tallet. Efter en personlig tragedie, hvor han mistede sin kone og fire børn, udtrykte han skepsis overfor datidens almen medicinske behandling, idet han anså den for at være utilstrækkelig og til tider decideret farlig. Datidens medicinske tilbud var blandt andet arsenik, ricinusoile, whiskey eller opium. De følgende 30 år brugte han på at studere den menneskelige krop og udvikle alternative måder at behandle sygdomme på.

Han opfandt navnet ’osteopati’ ved at sammensætte de græske ord – osteon, der betyder knogle, og pathos – der betyder lidelse til at beskrive sin teori. Han mente, at sygdom og fysiologisk dysfunktion skyldtes forstyrrelse i det muskulo-skeletale system.

Osteopati bygger på følgende principper:

  • Kroppen er en samlet enhed
  • Kroppen er en selvhelbredende mekanisme, der har kapacitet til at forsvare, reparere og gendanne sig selv
  • Struktur og funktion er gensidigt afhængige
  • ”The rule of the artery is supreme” – dette understreger vigtigheden af blodtilførsel for at forsyne kroppens væv med næring

I dag er osteopati en anerkendt profession. I Europa er der 9 lande, hvor osteopati er statsautoriseret og flere er på vej. I juli 2018 blev osteopati også statsautoriseret i Danmark, hvor vi er omkring 130 osteopater. Du kan læse mere om osteopati på danskeosteopater.dk

Book online – kræver ikke henvisning